Bliv medlem af Grænseforeningen, Danmarks store kulturelle forening, og støt det danske arbejde i Sydslesvig
Afholdte møder 2016:


Mandag den 14. marts kl. 19.00 på Vejgaard Bibliotek i Aalborg

Jon Hardon Hansen:

Om at være præst og formand - for Sydslesvigsk Forening SSF


Jon Hardon Hansen er en markant skikkelse i det danske mindretal i Sydslesvig. Han er præst på øen Sild, og i 2013 efterfulgte han Dieter Küssner som formand for SSF.

Jon er født i 1957 i Tarp i Sydslesvig, tog en dansk studentereksamen på Duborg-skolen i 1978 og studerede ved Københavns Universitet først jura fra 1978 til 1982, og fra 1984 til ´89 læste han teologi.

Siden 1991 har han været sognepræst for den danske menighed på Sild.

Jon Hardon Hansen er engageret i det folkelige, kulturelle og politiske arbejde på Sild og i Sydslesvig og har således siden 1992 været bestyrelsesmedlem i den lokale danske kulturforening, SSF Vesterland-Hørnum.

Han har også siden 2003 været bestyrelsesmedlem i det danske mindretalspartis lokalafdeling SSW og medlem af Vesterland bys kulturudvalg.

Siden 2003 har han været 1. næstformand i SSF`s forretningsudvalg. Derudover bestrider han en række andre poster. Siden 1999 har han, som den første danske præst, efter turnus sammen med en kreds af Nordelbiens tyske præster, skrevet søndagsordet i Slesvig-Holstens avis SHZ, Schleswig-Holsteinischer Zeitungs­verlag.

Sammen med filminstruktør Anne Golz fra Hamborg er han i gang med at producere en ny film om det danske mindretal i Sydslesvig.

Jon Hardon Hansen er aktiv foredragsholder - hvilket vi vil nyde godt af i aften! Og han vil give os nogle appetitvækkere til vores Grænseforenings-tur i september.
Den danske menighed på Sild blev oprettet i 1948.

I anledning af 50 års jubilæet i 1998 udgav menighedsrådet jubilæumsbogen "Haab mod Haab".

Foredraget arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet.

___________________________________________________________________________________

Mandag den 15. februar 2016 kl. 19.00 på Vejgaard Bibliotek i Aalborg

Lars Harms
Landdagsmedlem for SSW og nykåret spidskandidat til Landdagsvalget i 2017 fortæller om:

Frisernes historie, det frisiske sprog, den frisiske kultur og hverdag

Lars Harms er friser og har siddet i den slesvig-holstenske Landdag i Kiel siden 2000. Lars er netop kåret som den nye spidskandidat for SSW til Landdagsvalget 2017. Partiet SSW er talerøret for det danske mindretal og friserne i Slesvig-Holsten.

Lars fortæller om frisernes historie, det frisiske sprog, den frisiske kultur og hverdag. Nordfriserne bor ved vestkysten i Slesvig-Holsten. I Nordfrisland inklusive Helgoland behersker ca. 10.000 mennesker det frisiske sprog. Sproget er nordfrisernes vigtigste fællesnævner.
Lars vil også kort komme ind på den aktuelle politiske situation i Landdagen.

Lars Harms er født og opvokset i Husum, hvor han også tog studentereksamen. Han læste økonomi i Kiel og Koblenz og blev derefter leder af turistkontoret i Heide.

Lars Harms har siden 1989 været medlem af Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW.


_____________________________________________________________________________________

Afholdte møder i 2015:


Mandag d. 28. september 2015 kl. 1900 på Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35
Wiera Malamà Jensen:
Danmarks måske mest erfarne krigslæge fortæller sin
fængende og personlige beretning.




Wiera er en af Danmarks mest erfarne krigslæger og har oplevet flere krige end mange soldater. Som læge er hendes syn på krigen et ganske andet end det, man kender fra traditionelle soldaterbøger. For Wiera er en "doc", der egentlig slet ikke bryder sig om våben.

Hun er vokset op i en russisk-jødisk familie i det kommunistiske Polen. Hun drømte tidligt om at blive læge, men fik samtidig mareridt, der har forfulgt hende gennem hele livet. Netop den baggrund har været drivkraft for, at Wiera ikke har villet nøjes med at være læge for soldaterne, selv om læger i Forsvaret først og fremmest arbejder her. Derfor er Wiera også praktiserende læge i Frederikshavn til hverdag.

Hun bor i Lyngså, men har ofte udskiftet privatadressen med mere ydmyge lokaliteter i krigslejre rundt om i verdens brændpunkter. Wieras usædvanlige karriere som militær læge er netop udkommet som bog, og det er den, hun tager udgangspunkt i denne aften. Hun fortæller både om sit civile og professionelle liv - som er en beretning direkte fra fronten i eks-Jugoslavien, Irak og Afghanistan.

For Wiera Malamá Lorentzen er det ikke bare trist at måtte være tilskuer til de humanitære katastrofer i krigsområderne. Hun ser det som en konflikt med lægeløftet at måtte afstå fra at hjælpe de civile. Hun går derfor heller ikke af vejen for at være stærkt kritisk over for "systemet", når manglende vilje eller inkompetence har bragt andres liv og sikkerhed i fare.

Hun er en person ikke blot på, men også med en mission! Kom og hør en spændende person fortælle om konflikters bagside.

___________________________________________________________


Mandag d. 19. oktober 2015 kl. 1900 på Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35

Henny Granum:
Om krigsbørns historie og vilkår
Da vi havde Henny på besøg for 2 år siden, var det til et fyldt lokale. Mange var rørt over hendes fortælling, og ligeledes var der mange, der enten selv havde haft lignende oplevelser tæt på eller kendte nogen hvis far havde været (fremmed) soldat...

Hvor der er krige, kommer der altid børn med forældre fra de stridende parter. Såvel under som efter krigen, har lokalsamfundet svært ved at håndtere sådanne ”i seng med enden”-forhold, og det er ikke mindre problematisk for lovgivningen.

Konsekvenserne for disse børn, der heller ikke selv har valgt deres forælde, kan være traumatiske for dem – og for moderen. Disse problemer diskuteres ud fra konkrete eksempler incl. en personlig beretning.

Danske krigsbørn fra besættelsen 1940-45 (der nu er i pensionsalderen) har i 1996 dannet ”Danske Krigs Børns Forening” på
www.krigsboern.dk og denne forenings aktiviteter og støtte til medlemmerne vil også blive beskrevet.

I 2008 var Henny som næstformand i Danske KrigsBørns Forening i Berlin med l at danne ”BORN OF WAR international network”. Netværket består af krigsbørns foreninger fra Danmark, Norge, Finland, Tyskland, Belgien og Frankrig. Hvert år deltager hun i Netværkets træf i oktober i Berlin.


Afholdte møder 2014:


Mandag d. 24. november kl 19:30
Juleafslutning med Gaardsangerne fra Aalborg. Det er efterhånden blevet en tradition at Gaardsangerne fra Aalborg afslutter årets møderække.
En nærmere introduktion er nærmest overflødig. De består af en gruppe på 7 medlemmer Vi kan dog garantere, at de vil give en god og levende underholdning med musik og anekdoter. Der vil både være noget til smilebåndet og stemmebåndet. Og så sørger vi ellers for at der er mulighed for at købe gløgg og æbleskiver - velkommen til julen.




Mandag d. 22. september kl. 19:00 på Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35
Jes Reiner - Slaget ved Lundby

Affæren ved Lundby i Himmerland 3. juli 1864 var den sidste træfning i 2. Slesvigske Krig. Efter slaget ved Dybbøl 18. april var der indledt fredsforhandlinger i London. Det danske nederlag stod klart, men det lykkedes ikke at opnå enighed om en løsning. Kampene blev efterfølgende genoptaget i slutning af juni, hvor tyske soldater 29. juni erobrede Als. Derfor begyndte den danske hær at flytte ca. 10.000 mand fra Vendsyssel til Fyn.

For at troppetransporten kunne foregå uhindret, bevogtede nogle få danske enheder Limfjorden under ledelse af oberstløjtnant Hans Charles Beck. Han havde tilladelse til at foretage offensive aktioner mod de tyske rekognosceringsenheder syd for Limfjorden.

Affæren ved Lundby var en sådan aktion og resulterede i et stort dansk nederlag. Trods advarsler om de geografiske forhold og råd fra de lokale, foretog danskerne et bajonetangreb mod de tyske tropper, som fra deres stillinger i Lundby havde frit udsyn til de angribende danskere. Fra positionen bag stengærdet kunne de tyske soldater under ledelse af kaptajn von Schlutterbach effektivt skyde den danske marchkolonne ned, med mange danske døde og sårede til følge.

Jes kommer ind på hvad der sket, og hvorfor der blev ofret så mange liv til ingen nytte.



Mandag d. 26. maj kl. 1900 på Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35

Flemming Nielsen fortæller: Forstærkningsmanden, fire rigsdaler -himlens straf- og ondskaben selv
Glæd dig til journalist Flemming Nielsens spændende - og sandfærdige! - beretning om sine to tipoldeforældre Anne Helene og Paul. Hør om 31-årige Paul, der bliver hvirvlet ind i krigen i 1864, og om hvordan han oplever kampene. Hør om hans skæbne, hvor han hårdt såret efter kampene må på en lang rejse til søs og til sidst dør på et slot.

Hør også om hans enke Anne Helene, der efter mandens død skaber sig en ny tilværelse i grænselandet - men en vinterdag i 1897 møder sin skæbne.
En skæbne i form af Peter Carl Ludvigsen, der har mord og voldtægt på samvittigheden, været i 24 år i tugthus, og en vinterdag i 1897 banker på Anne Helenes dør.

Vi kan love at resten af historien også forløber dramatisk…

Flemming er pensioneret journalist. Han var i 25 år ansat på DR i Aabenraa. Her var han i en årrække bl.a. grænselandsmedarbejder. Før årene ved DR arbejdede han ved Vendsyssel Tidende i Skagen,BT, Sønderjyden i Sønderborg og Vestkysten i Tønder.

Arrangementet foregår i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Allan Spangsberg Nielsen: 1864 - Danmarks traumatiske nederlag i den anden slesvigske krig


Afholdte møder 201
3:


Mandag d. 22. april kl. 1900
Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35
Spændende foredrag og generalforsamling

Arne Sloth Christoffersen:

Tyske flygtninge i Danmark 1945 - 49
Ca. 20 millioner tyskere var på flugt ved slutningen af 2. Verdenskrig. Dels fra de tyske østprovinser og dels fra alle landene i Østeuropa, hvor der levede folketyskere. De frygtede med rette Den røde Hær, for de sovjetiske soldater havde ikke glemt tyskernes hærgen i Sovjetunionen.

Da Den røde Hær ved en knibtangsbevægelse nåede ud til Østersøen, blev ca. tre millioner tyskere indesluttet i Østpreussen og Danzig. De flygtede mod havet i sne, kulde og under konstant beskydning. Ved verdenshistoriens største evakuering over havet blev 2½ millioner evakueret til det vestlige Tyskland. 250.000 kom til Danmark, og først i 1949 forlod de sidste Danmark. I Aalborg-området var der ca. 36.000 flygtninge i en række lejre.

Baggrunden for flugten, selve flugten og især livet i lejren i Hvorup Plantage vil blive gennemgået på baggrund af Franz Goikes dagbog. Den skrev han mens han opholdt sig i lejren i mere end to år sammen med sin kone, to døtre og den ene datters fem børn.

Der var seks børnebørn med på flugten, men det yngste barnebarn, Ursula, døde i Høvelte-lejren, hvor familien opholdt sig, inden den kom til Aalborg. Et andet barnebarn, Alfons Winkler, har udgivet dagbogen, og han genså først Danmark og Hvorup Plantage i 2009, efter 62 års tilløb.

Ane Sloth Kristoffersen er tidligere skoleinspektør, foredragsholder, skribent og boganmelder.

Aftenen afsluttes med generalforsamling med dagsorden iflg. vedtægterne.


Mandag d. 18. marts 2013 kl. 1900 på Vejgaard Bibliotek
Knud-Erik Therkelsen: Grænseforeningen i en brydningstid

Knud-Erik Therkelsen fortæller om bestræbelserne på at nyformulere det dansk-tyske grænselands og de nationale mindretals betydning ind i den globale dagsorden. Grænser forsvinder – men hvad sker der med mindretallene? Og hvad sker der med Grænseforeningen?

Det er en central pointe i foredraget, at på samme måde som det sønderjyske spørgsmål, grænsen og grænsedragningen spillede en central rolle i opbygningen af den danske nationalstat, kan man i dag finde megen inspiration i grænselandet i forhold til de udfordringer, globalisering og tættere europæisk samarbejde stiller os over for i dag.

Grænselandets befolkning i det nordlige Slesvig-Holsten og det sydlige Danmark er langsomt ved at udvikle en bevidsthed om, at man har fælles skæbne. Flere og flere forstår vigtigheden af at stå sammen i kampen for at skabe vækst og udvikling, men det volder også vanskeligheder for en ældre generation, som kan huske fortidens modsætninger.


Mandag d. 25. februar 2013 kl. 1900 på Vejgaard Bibliotek:
Henny Granum: Om krigsbørns historie og vilkår
Vi kom, vi fik opstarts-bøvl, vi så, og vi blev meget betaget...
Over 50 mennesker var komet for at høre på Henny og se hendes flotte powerpoint. Lige netop dét gav dog en del opstarts-bøvl, idet vi ikke havde en fremviser...

Men heldigvis kunne vi hurtigt fremskaffe en, og så forstod Henny at fortælle tankevækkende, humoristisk og med stor viden om krigsbørnene. Både hvad det betød for moderen, barnet, samfundet og de juridiske forviklinger ift. faderskab der var.

Derudover fortalte hun hendes egen historie som krigsbarn med de fortielser og løgne der fulgte med i familien, og hvad hun gjorde for at hele sårene og gense hendes far i Tyskland - en bevægende historie!
Henny Graum er næstformand i Danske Krigsbørns forening
Hvor der er krige, kommer der altid børn med forældre fra de stridende parter. Såvel under som efter krigen, har (lokal-) samfundet svært ved at håndtere sådanne ”i seng med fjenden”-forhold, og det er ikke mindre problematisk for lovgivningen.
Konsekvenserne for disse børn, der heller ikke selv har valgt deres forælde, kan være traumatiske – og også for moderen. Disse problemer diskuteres ud fra konkrete eksempler, incl. en personlig beretning.
Danske krigsbørn fra besættelsen 1940-45 dannede i 1996 Danske KrigsBørns Forening (DKBF - se evt. www.krigsboern.dk).
Denne forenings aktiviteter og støtte til medlemmerne vil også blive beskrevet.

I 2008 var Henny som næstformand i Danske Krigs Børns Forening i Berlin med til at danne BORN OF WAR international network - se mere her: www.bowin.eu. Netværket består af krigsbørns-foreninger fra Danmark, Norge, Finland, Tyskland, Belgien og Frankrig. Hvert år deltager Henny i Netværkets træf i oktober i Berlin

Tekst  ELLER  modul